Efteruddannelse
– er en master-uddannelse noget for dig?
Har
du kik på en efteruddannelse, som vil forbedre dine
fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet? Master uddannelser
er en type uddannelser, som er skræddersyet til dine
behov, og som er værdifulde for din arbejdsgiver.
Man kan
i dag læse en master i mange forskellige fagområder.
Fælles for disse masteruddannelser er, at de skal være
nyttige for den studerende i vedkommendes daglige arbejde.
Derfor bliver en master uddannelse ofte betalt af arbejdsgiveren.
En master skal være på niveau med en kandidatuddannelse,
men i realiteten vil det at være studerende på
en masteruddannelse gøre det hele mere tilgængeligt
og nemmere, fordi studiet er knyttet til dit arbejde og dets
opgaver.
En masteruddannelse
varer typisk 2 år på deltid, for de fleste masterstuderende
tager uddannelsen samtidig med, at de har deres fuldtidsjob.
De enkelte
studiemoduler i en master vil kombinere teoretisk viden med
praksis og eksemplificering vil være en vigtig del.
Da masterstuderende
er modne studerende, vil et hold studerende på en masteruddannelse
lærer meget af hinandens erfaringer fra deres job og
karrierer.
Du kan
tage en master i for eksempel: Sundhedspædagogik, Leadership
and Innovation, Interkulturel pædagogik, Børnelitteratur,
Børne- og ungdomskultur, Citizenship education –
medborgerskab, og Drama- og teaterpædagogik for blot
at nævne nogle få. På vidar.dk er der en
oversigt over mange efteruddannelser til alle typer jobs og
erhvervsgrene.
Selve
tanken med en masteruddannelse er, at uddannelsen skal være
meget fleksibel, så den også kan tages og bruges
i moduler, dvs. uden at den studerende tager hele masteren.
Herved understreges masteruddannelsens funktion som efteruddannelse
eller videreuddannelse.
For at
blive optaget på en masteruddannelse skal du have en
bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse, eller være
kandidat, eller have taget en mellemlang videregående
uddannelse samt have mindst to års relevant erhvervserfaring
efter den adgangsgivende uddannelse.
Hvis du
ikke har en stilling, hvor din arbejdsgiver vil betale for
dine studier på masteren, så er der kun en mulighed:
du må selv betale for masteruddannelsen. Det vil ofte
beløbe sig til en ikke ubetydelig udgift. Men måske
vil en master uddannelse for dig være lige det, der
gør, at du kan få dit ønskejob senere
i livet.
Under
alle omstændigheder må du undersøge, hvilke
muligheder du vil have for gratis uddannelse sammenlignet
med at tage en masteruddannelse. Uddannelse til bachelor og
kandidat på universiteterne er gratis, men masteruddannelser
er altså desværre ikke gratis, fordi de er så
erhvervsrettede.
Efteruddannelse
er blevet et ’must’ i vore dage, hvor udviklingen
på alle fronter går så stærkt. En
masteruddannelse er en form for efteruddannelse, hvor du får
papir på dine nye kvalifikationer, så at tage
en master bør nok tælle med, når du overvejer
din kommende efteruddannelse.
Find mere
information om masteruddannelser på
Danmarks Pædagogiske Universitet på http://www.dpu.dk/master/
.
Søren
Breiting er lektor på Danmarks Pædagogiske
Universitet og underviser på Master i Sundhedspædagogik.
|