Efteruddannelse eller videreuddannelse?
Hvad er karakteristisk for efteruddannelse?
Efteruddannelse eller videreuddannelse, hvad er forskellen? Man siger, at en efteruddannelse er en uddannelse, man tager, efter man har fået sin erhvervskompetence gennem uddannelsen til det pågældende erhverv, men hvor det stadigt handler om at bevare det erhverv, man har. En efteruddannelse giver en opdaterede kompetencer, så man stadigt er godt til det job, man er uddannet til. I vore dage, hvor alt er i hastig forandring, er efteruddannelse en nødvendig del af mange professioner.
Teknikken ændrer sig hele tiden, ikke mindst edb er der brugt enorme resurser på at opdatere de ansattes kvalifikationer gennem efteruddannelse. Da efteruddannelse både er i arbejdsgiverens interesse og i lønmodtagerens interesse, er efteruddannelser ofte finansieret af arbejdsgiveren og firmaet, man er ansat. Der er dog også tradition for i Danmark, at nogle fagforeninger bidrager til deres medlemmers professionelle kompetence gennem at tilbyde efteruddannelse, som er gratis eller meget billig.
I sådanne tilfælde vil arbejdsgiveren ofte bidrage med at give medarbejderen fri til at deltage i efteruddannelsen, gerne i form af et kortvarigt kursus. Det er så vidt jeg ved ikke ret ofte, at den enkelte medarbejder selv betaler for udgifter til sin efteruddannelse. Derimod er det ofte sådan, at når man går på kursus som led i sin efteruddannelse, så bidrager medarbejderen med noget af sin fritid, enten til selve kursusdeltagelsen, til transporttiden, eller til hjemmearbejde, der indgår i kurset.
Efteruddannelsen er således en aktivitet, der simpelthen bidrager til, at man stadig kan bestride det job, man har, eller i hvert fald opretholde sin erhvervskompetence inden for det fag, som man har en grunduddannelse i. Hermed bliver efteruddannelse også en vigtig del af ens kvalifikationer, hvis man er kommet uden for arbejdsmarkedet i en periode, enten efter eget ønske, eller fordi man har mistet sit arbejde. Efteruddannelse spiller derfor også en rolle, når samfundet gør en indsats for at få folk i arbejde efter perioder med arbejdsløshed.
Selv om man tager eferuddannelse, så stiger man ikke nødvendigvis i løn, andet end ud fra anciennitet og den almindelige lønudvikling o lign.
Hvad er karakteristisk for videreuddannelse?
Videreuddannelse er principiel anderledes end efteruddannelse, selv om overgangen, når det kommer til stykket, ikke er så skarp, som udviklingen på arbejdsmarkedet er blevet. En videreuddannelse er typisk knyttet til, at man ønsker at udvikle sig videre inden for sit fagområde. Det drejer sig typisk om, at man gennem videreuddannelse udvikler nogle principielt nye kompetencer, der giver en mulighed for at bestride arbejde, som ligger højere oppe i job-hierarkiet. Typiske former for videreuddannelse er at tage en form for akademisk videreuddannelse oven på en mellemlang uddannelse. Det kan for eksempel være oven på handelsuddannelser, læreruddannelse, pædagoguddannelser, købmandsuddannelser, sundhedsuddannelser, som sygeplejerske m.v. Det kan naturligvis også være oven på tekniske uddannelser, hvor målet så er at blive ingeniør eller lignende.
Videreuddannelse kan bestå i, at man tager en hel uddannelse, som på en måde er en helt ny uddannelse, som bygger på ens tidligere uddannelse. Det er det der sker, når folk efter en mere praktisk betonet uddannelse starter med et studium på et universitet eller en anden højere uddannelsesinstitution. Men hvor dog ens tidligere uddannelse og erhvervserfaring indgår i grundlaget, om ikke andet så for at blive optaget på videreuddannelsen.
I de senere år er såkaldte masteruddannelser blevet meget populærere og vigtige muligheder for at man kan tage en videreuddannelse. En masteruddannelse skal være på kandidatniveau, men indholdet vil som regel være rettet meget mere mod nogle konkrete kompetencer i et erhverv, eller i en funktion i en række erhverv.
Masteruddannelser er betalingsuddannelser. Har man en ansættelse i et firma eller en organisation, hvor man ønsker medarbejdere med et betydeligt højere kompetenceniveau til stillinger højere oppe i hierarkiet, så vil arbejdsgiveren ofte være den, der betaler den ikke ubetydelige udgift til efteruddannelsen. Men ikke ualmindeligt er det arbejdstageren eget ønske at tage en solid videreuddannelse, måske oven i købet for at kunne søge væk fra sin nuværende arbejdsgiver, og så er det nok mest almindeligt, at arbejdstageren selv betaler for sin videreuddannelse.
|